Jobinfo
Segment: Økonomi
By: Slagelse
Region: Hovedstaden
Slået op: 30.08.2022
Afdelingsleder
Beierholm / Fuldtid
Beierholm er en 100% danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed med en landsdækkende organisation, som omfatter geografiske kontorer i hele landet. Selskabet er ultimativt ejet af selskabets partnere, hvor Beierholms lokale kontorer bliver ledet af statsautoriserede revisorer, som er partnere i Beierholm.
Beierholm tror på, at nærhed er det bedste udgangspunkt for rådgivning og relevante løsninger, der skaber værdi. Derfor bestræber de sig dagligt på at være tæt på både kunder, medarbejdere, interessenter og beslutningstagere. Den direkte kundekontakt sker derfor i Beierholms geografiske sektioner rundt i landet, der består af 35 kontorer med omkring 1500 medarbejdere i alt.
Kontoret Beierholm Slagelse består af omkring 45 medarbejdere, hvoraf 25 af dem er revisorer. Beierholm er desuden for tiende år i træk kåret som en af de bedste arbejdspladser i Danmark med fagligt stærke og balancerede rammer, hvor der både er plads til at indfri karrieredrømmen og til at være der for dine nærmeste.
Om afdelingen
Afdelingen for outsourcing består pt. af 10 konsulenter med forskellig anciennitet, der sikrer god mulighed for faglig sparring og et godt socialt miljø. Du vil indgå i en virksomhed, der er bygget op om en flad struktur, og det er derfor naturligt, at man løbende vil have kontakt med partnerne og den øvrige ledelse.
Derudover vil man som afdelingsleder indgå som en central del af et større, nationalt samarbejde på tværs af Beierholms organisation i samarbejde med de øvrige afdelingsledere inden for outsourcing med henblik på at optimere og udvikle outsourcing-forretningen.
Alt dette er med til at sætte de bedste rammer for dine ambitioner og personlige balance. Kontoret er præget af en uformel stemning, høj faglighed og med et løbende fokus på sparring og samarbejde. Med Beierholms slogan ”Bedst til mennesker”, vil du opleve, at der er fokus på velvære og rummelighed, samt god forståelse for tilrettelæggelsen af din arbejdstid.
Om stillingen
Som afdelingsleder i outsourcing-afdelingen har man det daglige ansvar – sammen med ledergruppen – for skalering og vækst af Beierholms outsourcing-forretning. Beierholm har ambitiøse planer for afdelingen, som skal vækste fra 10 til 20 medarbejdere inden for de næste år. Omdrejningspunktet, og hovedvægten af arbejdet som afdelingsleder, ligger derfor i at drive digitaliseringen og automatiseringen af eksisterende kunder samt at kende til og sælge løsninger til brug for at onboarde nye kunder, eller lande outsourcing-opgaver på eksisterende revisionsopgaver. Derudover har man som afdelingsleder ansvaret for at overlevere opgaver, når først kunden/opgaven er landet, og sikre en fremadrettet håndtering heraf gennem supportering og dialog med de øvrige medarbejdere i afdelingen. Der vil derfor også være fokus på personaleledelse. Som person er du ambitiøs og kvalitetsorienteret med en proaktiv tilgang til dine ansvarsområder. Derudover ser du den personlige relation til dine kollegaer såvel som kunder som et kardinalpunkt i dit daglige arbejde.Dine primære ansvarsområder
- Skalering og vækst af Beierholms outsourcing-forretning via dialog med eksisterende og nye kunder.
- Drive digitaliseringsprocessen omkring bogholderi.
- Sælge løsninger til brug for at onboarde nye kunder samt lande outsourcing-opgaver på eksisterende revisionsopgaver.
- Daglig ledelse, supportering og overlevering til afdelingens pt. ca. 10 medarbejdere.
Beierholm forestiller sig, at du:
- Har +6 års erfaring med revision eller bogholderi.
- Har en god evne til at læse dine kunder og afdække deres behov for rådgivning.
- Har en naturlig lyst til at tage ansvar og fungere som daglig leder for dine kollegaer.
- Har kendskab til digitalisering af bogholderi.
- Er fagligt stærk og ferm til den personlige relation.
- Er god til at kommunikere med kollegaer og kunder.