Segment: Økonomi
By: København
Region: Hovedstaden
Lukket rekruttering
Finance Assistant
IUNO / Fuldtid
Om virksomheden
IUNO er et nordisk advokatfirma, der blev grundlagt i 2011 af to erfarne danske advokater. I dag ledes virksomheden af tre partnere, der har til formål at omdefinere juridisk rådgivning og gøre den mere tilgængelig og effektiv. Hos IUNO handler det ikke kun om at levere juridiske løsninger, men også om at udfordre konventionel praksis. Med fokus på høj faglig specialisering og en uformel arbejdskultur har IUNO skabt et miljø, hvor medarbejdere trives og udvikler sig både personligt og professionelt.
Om afdelingen
Økonomiafdelingen hos IUNO er et dynamisk team, der kombinerer erfaring med nytænkning. Teamet består af fem medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at sikre en effektiv økonomifunktion og drift på tværs af virksomhedens danske, svenske og norske selskaber. Afdelingen bruger systemer som Visma Business og Carpe Diem til at håndtere bogføring, betalinger, moms og løn. Samarbejde og grundighed er i fokus, og der er en stor tro på at udvikle faglige ambitioner gennem frihed under ansvar.
Om stillingen
Som Finance Assistant hos IUNO vil du spille en central rolle i det nordiske Finance team. Du vil arbejde tæt sammen med økonomiansvarlige, dine kollegaer i Finance samt partnerne i virksomheden. Dit primære ansvar vil være fakturering og debitoropfølgning, herunder kvalitetskontrol i disse processer. Derudover vil du have ansvar for at holde løbende dialog med debitorer og partnere, og du vil dagligt arbejde med data og tal i Excel.
Ansvarsområder
Som Finance Assistant vil du bl.a. få ansvar for følgende opgaver:
- Fakturering: Kunde-/kreditoroprettelse, oprettelse og udsendelse af fakturaer, registrering af ind- og udbetalinger, daglig bogføring, afstemninger og lønbogholderi.
- Debitoropfølgning: Overvågning af betalinger, rykkere, inkasso, og afstemning af korrekt registrering af indbetalinger.
- Administrative opgaver: Håndtering af ændringer og nyudvikling inden for økonomifunktionen.
Erfaring
- Det forventes, at du har 0-2 års erfaring med regnskab, økonomi og bogføring enten som nyuddannet eller med makimalt 2 års erhvervserfaring.
- Du har en uddannelse indenfor økonomi, gerne fra Niels Brock, Copenhagen Business Acadamy eller lignende to-års uddannelser.
Hos IUNO vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er stor tillid til din faglighed og vurdering, og hvor din personlige og faglige udvikling er i fokus. Du vil få mulighed for at arbejde i et tempo, der passer til dig i rammer, hvor du kan føle dig tryg.
Capax Finance assisterer IUNO med rekrutteringen.